Bli’ kloger’ på dine måger

Vi har samlet på mågestel i en del år. Og vi har altid manglet en oversigt over, hvad man kunne tænkes at finde af mågestelsdele. Der er aldrig udarbejdet en samlet liste over mågestellet – eller skælstellene generelt, og det har vi manglet.

Derfor begyndte vi tilbage i 2014 at lave en liste over alle de dele vi så, og så udbyggede vi den hen ad vejen.

Efter flere opfordringer er den nu at finde her på hjemmesiden. Vi håber at andre kan få glæde af den, og dermed dele vores glæde over det fine stel.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så hold dig ikke tilbage; send os gerne en mail på:

maage@helmer-Jensen.dk

God fornøjelse

Søs og Kennet

———————————————

TUSIND TAK til alle der gennem tiden har bidraget med detaljer om enkeltdele, tak til Facebook-gruppen “Vild med mågestel” for entusiastisk dialog om mågestellet og endelig en stor tak til Harsted Antik for lån af gamle brochurer og kataloger.